Nyhedsbrev: 27. august 2016

Nyhedsbrev: 27. august 2016

Sidste nyt fra JERNBANECAFEEN

Kære Jernbane-ven!

Denne sensommer byder på både både gammelt og nyt. Læs om MUSIK, ØL, FISK, TOG, OKTOBERFEST(ER) og TEATERTUR. Slå krydser i kalenderen allerede nu, medens du læser videre … Først skal du dog lige kaste et blik på det festlige foto af ægte, smittende medalje glæde!

TI 30. aug 19.30: ByggerBanden underholder

 – månedens 5. tirsdag her i august.  Alle musikere er nu retur fra ferie – og de glæder sig til at spille på JC igen – og igen månedens 2. tirsdag, 13. september.

Glad irsk folkemusik på dansk gør glad! Kom og oplev dem!

LØ 3. sept 15.30 Øllets Dag

 Dette opslag kan du se på borderne på JC – OG der kommer en lille hygge quiz

Kom og være med til at smage en hel ny øl, der hedder Jack & Beer og 7-EKSPRESSEN Pilsner, der kan fejre 1 års jubilæum på Jernbanecafeen. Ingen tilmelding og ingen betaling. Alle er velkommen!

Tjener Lasse Brandt vil være vært og Kim Danø, der er DØE’s aktive lokalformand i Rødovre, vil fortæller om DØE, Thisted Bryghus og alle de skønne øl og specielt om den nye Jack og Beer!  Og ja.  Den indeholder Jack Daniels!

TI 6. sep 19.30: Carsten Musikus gir’ den gas

 – sammen med Sanger-Hanne.  Sange du kan lytte til eller synge med på!

LØ 10. sep 16.30 Fiskens Dag

 Dette opslag kan du se på borderne på JC

Værtshuset vil emme af fiskeoplevelser i form af udklædte tjenere og forhåbentlig en masse glade, autentiske fiskere fra Vestjylland. Igen i år arrangerer vi fiskefrikadeller til kl 16  – og i reserve har vi lidt kød-deller om nu fiskerne føler, de har fået nok fisk den dag! Det er bare noget så hyggeligt og SÅ sjovt!

LØ 24. sep 15.30:  Jernbanecafeen’s togvenner

Er det også dig?  Nyder du det, når det lille tog kører?  Vil du være med til at hædre Det lille Togs oppasser, Preben Jönsson, der igennem 15 år har stået for drift og vedligehold? Eller er du bare nyesgerrig og vil møde op for at høre Preben berette om hans erfaringer med Det lille Tog?

Kommer der flere så stifter vi måske en lille tog-forening, der vil have et socialt sigte med fx udflugter til forskellige klubber – eller …. Preben og andre kommer vist med mere konkrete planer! Måske jeg vil kunne løfte signal skiltet yderligere – allerede inden mødet!  Dejligt om der vil være opbakning til dette helt nye projekt, som Preben har drømt om i alle disse år! Preben fyldte 80 år i sommers – og nu skal det så være!

SØ 25. sep 15.00:  JC’s Oktoberfest starter

Leif P og hans dygtige Tyroler ugersvende spiller alle de festlige Oktober-fest-melodier søndag kl. 15 – 18 og så igen kl 19.30 – 23.30 med fuld eller delvis besætning!

ON 28. sep 19.30 gentager scenariet og ligeså når festugen slutter SØ  2. okt 15 -18 og så igen kl 19.30 – 23.30 Alle tjenere vil ugen igennnem være Oktoberfest klædte. Vi vi vil servere fadøl i krus.  Alt sammen for at få formidlet fest og glade dage.  Meget inspireret af, at flere af os – og fx. Tog-Preben – var på tur til München sidste efterår og der oplevede hvordan det skal være. Vi gør vor bedste under de givne beskedne rammer!

LØ 8. okt OktoberTur til Ganløse Kro

Ta’ med Michael og Michael, alias henholdsvis Deko- og Ergo-Michael, måske “brilleaben” og mig, sagde hunden, til Ganløse Kro.

Her skal feste med lækker mad, drikke, og dygtigste underholdning ved Stine og Martin!

Idéen er fælles afgang og retur til JC. Tider og priser følger.

I fjor hvor vi var en stor flok JC’ere i München. Her mødte vi Dan. Det er ham der kysser Jazz-Jette. Og det er ham, der ejer Ganløse Kro og igennem mange år har inviteret hans hjælpere til OKTOBER fest i Tyskland. Det var helt klart ekstra festligt i deres selskab!

Knapt hjemme igen blev vi inviteret til Oktoberfest på Ganløse Kro.  Min far, Lars og jeg var eneste friske til at takke JA!  Og sikke en skøn aften vi havde. Den deler vi meget gerne med jer. der har lyst og finder tid den 8. oktober.  Sig til i baren hvis du gerne vil høre nærmere – allerede nu.  Uanset om vi bliver 5 eller 50 der deltager bliver det godt og sjovt!

SØ 20. okt eftermiddag: Teater-tur til Køge

Du – Perikles, hvornår smager en Tuborg bedst? – Hvergang!

Når man hører denne ordudveksling, tænker man automatisk på Storm P’s tegninger af vagabonderne, men hvem ar Robert Storm Petersen egentlig? Sådan begynder program-omtalen af forestillingen, hvor mennesket Storm P., hans monologer, og en masse revyviser vil fylde de to timer opsætningen forventes at vare. Også her er afgangstid, fortæring og omkostning under udarbejdelse! Men sit gerne til i baren om du har mod på turen!

Onsdag og søndag: Leif P spiller 19.30

… flittigt og vedholdende!  Herligt!

Håber du har fået sat nogle krydser og har lyst til mere samvær med tjenerne mig! Husk også …

… ingen entré og altid åben kl 07-02

Med venlig hilsen Agnete Bjørlig, ejer i 3 generation JERNBANECAFEEN kørt siden 1933 ved Hovedbanen udgang modsat Tivoli Reventlowsgade 16 | 1651 Kbh. V Tlf. +45 3321 6090  |  4035 4898 www.jernbanecafeen.dk