|
Fluerne er små tegninger med en kort tekst, som på en spidsfindig måde tager fat om hverdagens store og små spørgsmål. Fluerne er befolket af komiske karakterer, oftest midaldrende mænd, som snarere taler med sig selv end med en egentlig samtalepartner. Visdommen hos den lille retskafne mand midt i trivialiteten og livets efterår bevæger sig et sted imellem tragedie og komik.
Fluerne indgyder til eftertanke. Humoren findes i det omvendte perspektiv. I den ofte poetiske men irrationelle tilgang til tilværelsen, som fluernes personligheder udtrykker – i et livssyn, der på en og samme tid indsnævrer sig til et lillebitte område af tilværelsen og paradoksalt udvider sig til noget universelt.
Storm P. siger i et interview i Berlingske Tidende, 3. jan. 1949:
Fluens idé er en filosofisk tanke, som skal komme spontant, og gør den ikke det, bliver den til en vittighed, hvad der slet ikke er meningen. Og hvordan tanken opstår, er ikke til at forklare. Jeg kan godt sidde og tænke på de folk, der blev reddet oppe på isen, og så pludselig slår en tanke ned i mig, der er stik kontrær, f.eks. en mand, der har glemt sin paraply i Athen… og så er Fluen der.
|
