Nyhedsbrev: 24. december 2016

Nyhedsbrev: 24. december 2016

Sidste nyt fra JERNBANECAFEEN

Åben juleaften og nat til 05 

Juleaften på JC er ganske særlig – og meget stemningsfuld. Se fotos fra tidl. her
Tjener Betty vil tage imod Blandt gæsterne ved jeg, at du vil kunne møde for eksempel Hans, Jeanette og hyggelige Flaske-Erik. Dertil fire søde, voksne mennesker fra Ålborg, der var på JC for første gang 23. dec., anbefalet af sanger-kokken Jesper. I dag skal de i fællesskab afvikle julefesten på Mændenes Hjem. Derefter til julehygge på JC!

1. juledag åbner vi igen kl 7

Det skal ikke undre mig om gæsterne vil stå i kø.  Til højre ses foto fra lørdag, 17. dec 2016, kl godt 7. I døren orienterer vi om Dagligstuens Husorden, sådan at alle kan nyde JC. Traditionen tro forventer vi også en masse gæster, der lige skal sige farvel til København – med at nyde en enkelt på JC inden hjemrejsen!

Pakke-kalender & fødselsdag

Ida fyldte 29 år og åbner pakkekalenderen – tirsdag 21. april. Som tak for hjælpen – og i dagens anledning – fik hun en opmærksomhed: – 1 spækbræt – 1 viskestykke og – bogen om Jernbanecafeen Den firkantede ølbrik blev forvandlet til et fødselsdagskor. Ida blev glad!  Årets sidste pakke åbnes i aften kl 19.

Pakke-kalender gaven kl 10

Journalist, gæst og ven Jöran Svanström, t. h. i billedet, beriger løbende mit liv med SMS’er fra Jernbanecafeen. Seneste nyt: Flaske-Erik åbnede formiddagens kalenderpakke og foto af indholdet! Din jule-historie er så Jörans smukke portræt af Erik. Læs den her

Turisterne elsker JC’s julerier

Her fotograferer manden konen. Da de så stod og fumlede med at tage en selfie tilbød jeg mig som fotograf – og fandt ud af at de er fra Rumænien. Samtidig oplyste jeg, at JC er åben Juleaften og at de skal være hjertelig velkommen!
Alle julehjerterne i vinduerne er flettet af flittige gæster. De daglige vindere får egen mail – og kommer og henter de sjove præmier

Sidste imponerende nyt …

På Jernbanecafeen tilbyder vi Cold Hawaii øllene og den helt nye Jack & Beer

Juleklip fra Swingeriet.dk

Så traditionen med jazz månedens 4. tirsdag fortsætter …

Årets julegaver til alle gæster

Jernbanecafeen har igen i år støttet Dansk Flygtninge Hjælp. Det må være det værst tænkelige, at skulle forlade det sted man bor! Alle gæster har bidraget til dette. TAK!
Traditionerne fortsætter: Leif P. ons- og søndag og underholdning hver tirsdag:  Carsten Musikus 1. tirsdag, ByggerBanden 2. tirsdag, PubQuiz 3. tirsdag, Boysen/Andersen Band 4. tirsdag og Jørgen Lund, hver gang der er 5 tirsdage i en måned. Der kan ske ændringer – følg os på hjemmesiden under DET SKER. To ØL smagninger: Mandage 6. feb: Thisted Bryghus og 6. marts: Carlsberg Tur til Thy:  formentlig ultimo august 2017 Storm P. aktivisterne vil måske lade røre på sig igen i 2017 Dertil er der to nye tiltag, som snart bliver mere konkrete: Mandags BINGO, ved tjenerne Lars og Michael. JTV aktiviteter fra den nye foreningen Jernbanecafeens TogVenner
Togets Dag 2. dec. 2016 blev fejret med 1. møde i den nystiftede forening JTV. Agnete, Sejer, Lasse, Simon, Preben, Martin og Mogens
Syv af JTV’s pt kun 12 medlemmer mødtes for at tale om fremtiden: masser af tog info og 3-4 planlagte tog-udflugter. Alle var imponerede over Mogens’ flotte logo forslag. Et af dem ses over fotoet fra mødet. Siden har han sendt mig særlige jule-tegninger. I bund og grund er de årsagen til denne mail, da jeg så gerne deler dem med alle jer, der følger JC!  Og så er hjertet fyldt med så meget andet.  Håber ikke det har trættet jer, men de varmeste hilsner til vi ses igen … nytårsaften, før eller efter!

Åben nytårsaften og nat til 05 

Agnete Bjørlig byder Nytårsaften på champagne og kransekage kl 24
Vi har det hyggeligt, mange har tradition for at fejre nytår på JC! Min far Leif P. kommer og spiller. Se evt lidt fotos fra tidl. år på vores hjemmeside eller klik her Glædelig jul … og måske vi ses i aften ca kl 23.30, når jeg har været til jul hos min bror med vores forældre, ægtefæller og fire voksne børn!
Med venlig hilsen Agnete Bjørlig, ejer i 3 generation JERNBANECAFEEN kørt siden 1933 ved Hovedbanen udgang modsat Tivoli Reventlowsgade 16 | 1651 Kbh. V Tlf. +45 3321 6090  |  4035 4898 www.jernbanecafeen.dk