Byvandringer

Byvandring på Bestilling

IMG_0517_smallSkal din kortklub, din sportsforening på oplevelses-kultur-tur, eller vil du bare imponere dine veninder eller din familie, så kontakt Agnete (tlf. 4035 4898 eller info@jernbanecafeen.dk), og vi kan i fællesskab arrangere en Byvandring, som starter og slutter på Jernbanecafeen.

Turen varer typisk 1,5 – 2 timer afhængig af dit valg af tur. Turens guide vil være en erfaren universitetsuddannet kulturhistoriker; enten Tommy P. Christensen eller Lisa Ellsbøl.

Tiden før og / eller efter turen bestemmer arrangøren suverænt – ligeledes hvad traktemantet skal være. Det er hyggeligt både under og efter turen.

CIMG1952_smallDSC01919-2_small

Vælg mellem flg ture:

På opdagelse på HovedbanegårdenPå sporet af den gl. hovedbanegård – og den nye Metrostation
Når Cityringen åbner i 2018 vil Jernbanecafeen være centralt placeret for de mange metropassagerer, der skifter ved Hovedbanegården. På denne tur mødes vi på Jernbanecafeen og går derefter sammen på opdagelse på Hovedbanegården for at finde pudsige detaljer, få historien om Københavns Hovedbanegård.
Derefter fortsætter vi rundt om byggepladsen til den nye metrostation, hvor vi danner os et indtryk af støjniveauet og hører om planerne for den nye metrostations udformning og indretning. Herefter gør det godt med lækkerier på værtshuset.

Frihedsstøtten historiskt copyRevolution eller reformer – rundt om Frihedsstøtten
Gaderne ved Jernbanecaféen på Vesterbro fortæller sammen med Frihedsstøtten et spændende stykke Danmarkshistorie, der falder sammen med Den franske Revolution i 1789! Det er gadenavne, som fortæller om Reventlow, Bernstorff, Colbjørnsen, Reverdil og Stampe. Men hvem er disse mennesker? – og hvilken historie gemmer sig bag navnene?
Vi mødes på Jernbanecaféen og går sammen rundt om Frihedsstøtten og ned ad de gader, hvor navnene skal minde os om en tid, hvor Struensee er blevet lagt på hjul og stejle, men drømmen om frihed, lighed og broderskab fortsætter med at vokse sig stærk. Herefter gør det godt med en opstrammer og lidt fast føde på værtshuset.

Københavns Vandforsyning copySøerne og Københavns Vandforsyning
Rent drikkevand til folk og fæ har været en hovedpine gennem århundreder. Den folkekære Chr. 4. gjorde en stor indsats, men historien om søvand og Københavns ældste vandværk er lang og kringlet.
Kom med på sporet af vandforsyningen – og spildevandet – i landets største by gennem næsten 500 år, vi kommer forbi Københavns første vandværk. Naturligt at slutte den lille byvandring af med, at få lidt lækkert at drikke og måske spise!

Pølsecykel-copyKød på Torvet – og flæsk i Byen
På denne tur bevæger vi os igennem de københavnsk kødmarkeders historie: Fra Trommesalen over Den Brune Kødby til Den Hvide. Vi hører om lidkøb, slagtemetoder og den spændende arkitektur, der heldigvis er blevet bevaret, selvom der kan være problemer i den fremtidige anvendelse. Kom med på en tur, der bringer os fra Trommesal til kulturcenter. Turen sluttes med fx. pølsebord og godt øl.

Kbhs RådhusAlle byens rådhuse
Byens styre har gennem århundrederne haft til huse flere forskellige steder i København. Vi finder traveskoene frem og vandrer gennem byens historie, for at se på de pladser og huse, der kan berette om byens gl. rådhuse.
Vi starter med at se på Nyrops rådhus, og fortsætter derefter ind i middelalderbyen for at finde dets forgængere. Turen sluttes bedst med lidt lækkert til ganen i Jernbanecaféen, hvor turen også starter.

Københavns-Uni_smallFør og efter Stormen på København
I Københavns Universitets festsal hænger det berømte maleri af ”Stormen på København 1659”. Turen tager os til de gader og pladser i byen, hvor det hele foregik. Vi hører om byen før og efter stormen og får sat navn på kvarteret.

Auguste_Rodin_-_Grubleren_2005-01_smallRundt om en samler og hans Glyptotek
Ved Dantes Plads ligger et spændende stykke arkitektur, der fortæller om en rigmand, mæcen og kunstsamler, der har givet København et af byens bedste museer. Vi får historien om manden, bryggeren Carl Jacobsen og museets arkitekter, Vilhelm Dahlerup og Hack Kampmann, samt de verden
skendte samlinger. Det er oplagt at slutte turen med at smage på lidt humle!

Panserbassernes_gård_POLHIST-MUS_smallPanserbassernes Gård og historien om Sophus Falck
På denne tur spadserer vi ned til Polititorvet for at høre om dengang politiet var kommunalt og Falck blev opfundet af en bøssemager! Vi ser på nærmere på Politigården og dens arkitektur, hører om Sophus og Falck Huset samt finder Rigspolitiets tilholdssted. Efterfølgende venter hyggelig summen på Jernbanecaféen om de mange oplevelser – og øl og evt. mad efter arrangørens ønske!

Vesterbros-Torv-copy_smallVesterbros Torv – på grænsen til Frederiksberg
Denne tur går vi ned til Vesterbro Torv for at se lidt nærmere på områdets spændende detaljer samt høre om kirken, torvet og Det Ny Teater. Vi fortsætter ned ad Gasværksvej, og ser nogle af de ældste, bevarede bygninger på Vesterbro. På Jernbanecafeen kan der følge flere oplysninger og det vil være godt med et glas humle og evt. noget spiseligt.

Pris

JCjazz042_smallTurens pris afhænger af antal deltagere. Jo flere, jo billigere pr person. 2000 kr pr tur og max 27 deltagere.

Drikkevarer før eller efter turen kommer oveni til værtshusets sædvanlige priser.

Det er også muligt at bestille lækker mad ved minimum 15 personer, kreeret og leveret af Mariann Willumsen – efter dit ønske er så absolut muligt. fx:

Lækre snitter, som mætter efter vandreturen.
F.eks. laks, æg og rejer, makrelsalat, ribbensteg, frikadeller m.m. og ostehapper

Pris kr. 150 pr. person

eller

En varm middagsret, f.eks. mørbradgryde med kartoffelmos eller
Frikadeller med kold kartoffelsalat eller
Forloren hare med sovs og kartofler
eller andre retter

– plus aftenens overraskelse: en lille dessert eller andet efter kokkens valg

Pris kr. 180 pr. person

Tommy, Lisa, Mariann og jeg har prøvet det før, så vi ved, hvordan vi opnår tilfredse deltagere.

Jeg ser frem til at høre fra dig!

Agnete Bjørlig, Jernbanecafeens ejer i 3. generation, tlf. 4035 4898, info@jernbanecafeen.dk

PS Se gerne om Gammelsvenskens Selskabs kåring af Mariann Willumsen og Agnete, tryk her