Nyhedsbrev: 17. maj 2017

Nyhedsbrev: 17. maj 2017

Sidste nyt fra JERNBANECAFEEN

Om ØL og sæt-kryds-datoer

Kære gæster! 18.-20. maj er der ØL-festival i Kbh. Besøg meget gerne dit værtshus før og/eller efter.

Lørdag 1. juli slutter årets Tour de Biere på Jernbanecafeen.

Lørdag 26. august inviterer vi til Skovtur på Birkegården Sæt kryds i kalenderen allerede nu, nærmere følger. Her og nu følger lidt nyt og historier om livet på Jernbanecafeen.

ØL-Festival er gode oplevelser

ØL-Festival på Lokomotiv-værkstedet, der ligger i gåafstand fra Dybbelsbro Station, anbefales. Slå gerne et smut forbi Jernbanecafeen!
Aage Svenningsen, direktør for Thisted Bryghus, præsenterede mig på ØL-festivalen 2016 for den nye Jack & Beer. Den fik straks en plads i Jernbanecafeens store køleskab. Siden er den valgt blandt 1000 andre, som årets bedste ølnyhed 2016 
Der er et lokomotiv på  Lokomotivværkstedet. Det er stort. Plads til de mange gode øl-oplevelser

Kom og syng med Leif P.

Jesper Frøsig, sanger på JC og kok på Mændenes Hjem er en af dem, der kommer og synger med Leif P. på piano. Her ses også Ole på harmonika
Tre ægte sømænd, sang med klar ryst og stor over bevisning den go’e gamle Alle sømænd er glade for piger
Den sjove historie omkring de unge sømænds besøg var, at de havde fået Jernbanecafeen anbefalet af deres overordnede på Dannebrog. Han havde week-enden før havde opnået medalje på Jernbanecafeen!  Og de ville snarest komme igen!  Sømandskoret bliver større … og kommer nærmere meldaljerne!

Den rigtig gode historie

Pungen fandt sin ejermand – og den var ikke blevet stjålet på Jernbanecafeen. Henrik fra Birkerød afsluttede en lørdag aften på Jernbanecafeen sammen med med hans kone og et godt vennepar, hvor han havde været marketingchef for DSB. Han præsenterede så Henrik og frue for både Pinden og Jernbanen.
På vej ind i toget opdagede Henrik så at hans pung var væk, fra inderlommen i hans jakke!  Hjemme fik han straks lukket kort og tidligt op næste morgen på politistationen og så på JC. Her gennemså jeg så vores videoovervågning sammen med Henrik og fruen. Vi så hvordan Henrik betalte for en sidste omgang i baren og efterfølgende ikke var i selskab med nogen, der var så tæt på ham, at han kunne være blevet bestjålet af dem. Tyveriet må så være sket på vej op ad trapperne til Hovedbanen eller derefter … Senere dag ringede Henrik så og fortalte mig historiens afslutning. En hjemløs havde fundet hans pung under en bil i Istedgade – og der var så kørekort, sygesikringskort, … men naturligvis ingen kontanter. Den hjemløse fik så 270 kr af Henrik som tak for hjælpen, svarende til de kontanter, som Henrik kunne skrabe sammen fra skuffer og krukker hjemme!  Og glad blev de begge!  Og også jeg. Vi gør alt for at undgå tyverier på Jernbanecafeen! Tjenerne og jeg har stor erfaring i at spotte lommetyve, vi serverer ikke for visse typer, beder gæsterne om ikke at efterlade en mobil på bordet, etc. Men vær’ også selv opmærksom

PubQuiz-master fortsætter

PubQuiz-master Jeppe Melchiorsen på medalje visit sammen med søde kollegaer
Jeppe er mesteren bag de spændende quiz, som afholdes månedens 3. tirsdag, dog ikke i juli. Men Jeppe fortsætter – også efter sommerferien. Til glæde for mange.TAK! Se iøvrigt flere seje medalje fotos her

Lækker Musik – også tirsdage

Jernbanecafeen tilbyder musik på alle tirsdage, på nær månedens 3. tirsdag hvor der er Quiz. Maj måned har 5 tirsdage og Claus og Inge er på musikrejse på deres 4. tirsdag, men erstattes af Just in Time trio – og så kommer Boysen og Andersen Band månedens 5. tirsdag, 30. maj. Altså
Just in Time Trio – tirsdag 23. maj 19.30
Boysen-Andersen Band – tirsdag 30. maj 19.30

Nyt:  Tog-tur til Hamburg

Preben Jønsson har i mere end 10 år tilset Det lille Tog

Mandag 22. maj kl 19  har vi focus på

Miniatur Wunderland Hamburg Preben Jønsson vil fortælle om Wunderland Hamburg, som er verdens største modeltogssamling. Han besøgte udstillingen i foråret og vil arrangere en ny tur i efteråret, om der viser sig at være interesse for det. Kom og hør nærmere, tilmelding ikke nødvendig.

Preben Jønsson har været initiativtager til den nystiftede klub JTV, Jernbanecafeens TogVenner. Har det interesse? Ring da meget gerne til Preben på tlf. +45 21 72 95 60 eller mød op 22. maj kl 19.

I mere end 10 år år har Preben tilset Det lille Tog på Jernbanecafeen.  Det er en attraktion, næsten på niveau med de gode øl og den fantastiske stemning, som kendetegner Københavns 3. bedste værtshus.

Jernbanecafeen er fra 1933

84 år ung og aktiv
Se fotos fra værtshusets fødselsdagsfest her Og stor tak til de gæster, der kom med blomster. Det var alt for meget.

17 deltager i Tur til Thy 2017 

Tilmeldingen er nu lukket: Vi er 17 personer der skal besøge Thy 
Per Bach glæder sig til at møde os, som i 2015, iklædt alle hans medaljer!
Nationalpark Thy og Thagaards Plantage indgår i programmet
Vi glæder os til alle de oplevelser, der venter os – og til efterfølgende at dele dem med alle jer, der også gerne ville have været med!

Ærede gæster fra Gotland

13. maj 2017 fejrede Bengt Olaf fra Godtland 70 år. Det er ham med gult slips. 
Jöran Svahnström, med fint lilla slips, er forfatteren til de to bøger om Jernbanecafeen. Her på visit sammen med to gamle venner fra Gotland, incl fødselarens frue og to velopdragede sønner. De unge mænd erklærede, at de også kommer på Jernbanecafeen, hver gang de er i København!

Sommeren er rundt hjørnet

Velkommen på Jernbanecafeen hver dag 7 morgen – 2 nat
Med venlig hilsen Agnete Bjørlig, ejer i 3 generation JERNBANECAFEEN kørt siden 1933 ved Hovedbanen udgang modsat Tivoli Reventlowsgade 16 | 1651 Kbh. V Tlf. +45 3321 6090  |  4035 4898 www.jernbanecafeen.dk