Nyhedsbrev: 27. oktober 2017

Nyhedsbrev: 27. oktober 2017

Sidste nyt fra JERNBANECAFEEN
Kære gæst!Fredag eftermiddag, da jeg kommer hjem fra værtshuset har min mand TV’et tændt – og hvem er på skærmen: Læge Jørgen Lund, en ægte Jernbane-ven. Mere om – Jørgen – Halloween og – J-dag på fredag 3. nov.

Jørgen Lund

pianist og læge
Læge Jørgen Lund er jævnlig jazz pianist på Jernbanecafeen. I TV2 News fortalte han hvordan kroppen gir’ signaler til os. Hovedpine kan være en indikator for stres. Det lange indslag med Jørgen Lund var under temaet “Stress-alliancen”. Flere skulle arbejde sammen mod stress.  Her er så mit bud: Stresklinikken.dk er Jørgen Lunds og her behandler han mennesker der lider af stres. Men hvordan klarer han selv hverdagen? Min vurdering er, at han stresser af ved at spille klaver … bl. a. på Jernbanecafeen. Personligt finder jeg det meget afstressende, at høre ham spille den dejligste jazz på Jernbanecafeen. Normalt spiller Jørgen Lund månedens 2. mandag og i hovedregelen hver gang der er 5 tirsdage i en måned.  Og det er der på tirsdag.  Derfor :  Kom og oplev Jørgen Lund i

Jazz trioen Just in Time

tirsdag 31. okt kl 19.00
Jørgen Lund spiller jazzklaver, Jazz-Jette synger og Jan er Just in Time-trioens nyeste bassist. Jan har i årevis spillet på vores nabo-værtshus Pinden – og erstatter Just in Times tidl. bassist Preben Sand.
Just in Time’s første bassist var Preben Sand. Billedet her er ikke specielt gammelt. Men … en agressiv cancer forårsage at Preben pludselig gik bort medio august 2017. Hans bisættelse faldt sammen med værtshusets sommerfest, 26. august, hvor vi også mindedes ham med tak for dejlige musikstunder – på Jernbanecafeen.

Halloween week-enden over

Michael og Lars foreviget i mandags, da vi havde oktober-Banko i den smukt pyntede Halloween dagligstue.  Kom og oplev den uhyggelige, hyggelige stemning her i løbet af week-enden. Natten til mandag begynder vi efterårsrengøringen – inden vi pynter til jul.

Glæd dig til julen 2017 …. 

Vi bliver klar til at vi får besøg af Tuborgvognen J-dag fredag 3. november! Det er altid spændende at opleve, det som Tuborg har fundet på i år,
Spændende er det naturligvis også hvordan Julebryggen smager i år! Mon ikke en sådan frisk julebryg vil virke afslappende? Afstressende?  Det tror jeg.  Fortsat god fredag aften!
Og husk, at vi holder åbent hver dag fra 7 morgen til 2 nat, 7 dage om ugen!
Med venlig hilsen Agnete Bjørlig, ejer i 3 generation JERNBANECAFEEN kørt siden 1933 ved Hovedbanen udgang modsat Tivoli Reventlowsgade 16 | 1651 Kbh. V Tlf. +45 3321 6090  |  4035 4898  www.jernbanecafeen.dk