Nyhedsbrev: 12. maj 2015

Nyhedsbrev: 12. maj 2015

Sidste nyt fra JERNBANECAFEEN

Gratis Rød Tuborg til alle

Alle gæster bliver budt på øl af Bamse og Poulsen, når de i løbet af i morgen den 13. maj kikker forbi Jernbanecafeen og ringer med klokken i anledning af Tuborgs fødselsdag 2015. Billedet med de to og så Agnete, Lasse og Marianne stammer fra sidst de besøgte os i Påsken 2015.

Niels Hausgaard besøgte Jernbanecafeen sammen med Per Vers i anledning af en TV udsendelse om det danske sprog.  En sekvens er optaget på Jernbanecafeen.
Så snart vi ved hvornår det kommer i TV vil vi lade jer det vide! Lidt sjovt!
Mindre sjovt er det at være uden hjem … end sige uden sin lokale dagligstue (tænk på Jernbanecafeen).  Den tanke har bevirket at Jernbanecafeen har doneret penge tiil Dansk Flygtningehjælp. Til gengæld har de udnævnt os til månedens erhvervspartnere.  I første omgang bringer Danske Flygtningehjælp en artikel om Jernbanecafeens donation i deres nyhedsbrev  og på deres hjemmeside. Check den, ved at trykke her!

Smage-gave-kortet

er tiltænkt Jernbanecafeens gæster, som tak for deres store loyalitet!  Vores øl sortiment er indelt i 3 kategorier, som hver især udløser en gave i form af en køletaske, en kasket eller et par solbriller, så snart gæsten har smagt øludvalget.  Nogle af de første modtagere var Hr Sejer, som modtog en køletaske  – godt nok i anledning af hans bidrag med vittigheder – samt en sød søn og hans mor, der i løbet af et besøg nåede at få både medalje, kasket og solbriller. Lars var den heldige tjener i de to tilfælde, men vi glæder os alle til at uddele mange flere smage-gaver!

Grand Prix Quiz

er en anden hygge-aktivitet på Jernbanecafeen frem til 23. maj.  Svar på 10 spørgsmål og deltage i lodtrækningen blandt alle dem, der har flest rigtige. Vinderen får et flagmedalje gavekort samt et træk i nødbremsen, der vil udløse en omgang til hele stuen på en musik aften – efter vinderens eget valg! Billedet viser en heldig vinder af en tidl. Vallentines konkurrence – og så tjener Lars.
Med venlig hilsenAgnete Bjørlig, ejer i 3 generationJERNBANECAFEEN kørt siden 1933 ved Hovedbanen udgang modsat Tivoli Reventlowsgade 16 | 1651 Kbh. V Tlf. +45 3321 6090  |  4035 4898 www.jernbanecafeen.dk