Juleaften på Jernbanecafeen

Juleaften på Jernbanecafeen – åben til kl 05!

Vi har juletræ og det er næsten tradition, at der også er en lille julegave … Pakkekalenderen indeholder med garanti ekstra gode jule-gotter til den 24. december … Agnete har tradition for at kikke forbi om eftermiddagen for at ønske glædelig jul. Også senere på aftenen for at give tjeneren et nap med, for i flere år har det været som en festlig fredag aften. Stemningen er altid tryg og hyggelig. juljc1 Gæsterne er en skøn blanding af stamgæster, der kommer for at hilse på hinanden og tjeneren. Dertil typisk nogle turister, der er strandet i København og ikke lige ved hvor de skal gå hen. De bliver som regel glædelig overrasket over vores julehygge. Endelig nogle, der er på vej hjem, som så lige kikker forbi – og måske bliver hængende, nu der er åbent til kl. 05. Og ja, sådan har det ikke været altid. Det var legendariske tjener Martin, der fik Agnete overtalt til at holde åbent også jule-aften – og så naturligvis til kl. 05, når det nu er tilladt. Det har vist sig at være en succes, så hjertelig velkommen – og glædelig jul … og første juledag åbner vi naturligvis kl 07!