Jernbanecafeens pakkekalender

JC’s pakkekalender åbnes kl. 10 og 19; 1. – 24. december

Pakkekalenderen bringer glæde både for den der åbner gaven – og for alle dem, der smager på gaven. Gaven indeholder nemlig noget jule-godt, som gaveåbneren meget gerne må hjælpe tjeneren med at dele ud til alle gæster! Hvem åbner så pakkerne? Det gør en eller flere gæster. Tja, det er tjeneren der bestemmer – det, som så meget andet. Men det sker, at nogle reserverer en gaveåbning til en bestemt dato, fordi … der har jeg fødselsdag eller på den dag mødte jeg min kæreste her. Det er rørende at høre alle de forklaringer.
pak1 pak2
Det sker også at en gæst siger: Må jeg åbne gaven? Det vil jeg gerne … det bliver nok den eneste gave jeg får i år! Med en sådan udtalelese, så føles det godt, at Jernbanecafeen er også er åbent juleaften! Værtshusets pakke-kalender til gæsterne har været et fast indslag lige siden Agnete overtog værtshuset for nu snart 20 år siden! Pakker – og måske især – jule pakker har noget magisk, spændende og hyggeligt over sig. Kom og oplev det!