Familieejet i 3 generationer

JC8_slider_smallAgnete i rødt med bedstefar, mor og datter.

Familieejet i 3 generationer

4. generation er også på banen! For at vise min bedstefar og min mor respekt ynder jeg at kalde mig selv ejer i 3. generation, frem for restauratør eller direktør!
Thomas-m-familie,-ca-1937_smallMette med hat, forældre og lillesøster.
Min bedstefar, Thomas Christensen, købte Jernbanecafeen i 1970 og drev den i 10 år. Før det havde han haft restauration Kilden på Valbylanggade lige ved Valby remise i næsten 25 år og før det kroen i Øster Tørslev ved Randers. Både han og min mormor kom fra Vendsyssel, hvor også min mor er født … på Østergaard, Hjørringvej lidt nord for Brønderslev, lige overfor Statshospitalet! Min mor, Mette Poulsen, blev student fra Randers Statsskole og læste så til tresproglig korrespondent på Handelshøjskolen i Kbh, hvor min far på det tidspunkt var garder. Pludselig kunne de få en lejlighed … i Sundvedsgade på Vesterbro, hvis de var gift! Det blev så arrangeret og godt 1,5 år senere ankom jeg som den første fødte og næsten samtidig mine mors forældre fra Jylland, som så skiftede kroen ud med det lille værtshus i Valby. Det blev så eksproprieret og min bedstefar fik fingrene i Jernbanecafeen. Efter 10 år overgav han forretningen til min mor, der så drev værtshuset i 17 år – efter at jeg havde sagt, at når bedstefar kunne, så kan du også mor! Så snart er det 17 år siden jeg kom til – idet min bror ikke ønskede at være med i forretningen. Og godt det samme, for det er nok bedst kun være en til at styre. Og det er store søster nok mest erfaren i. Jeg har nemlig bestridt flere store stillinger som marketingchef og direktør, både i USA og her, hos firmaer som Plumrose, Colgate-Palmolive, Nobel Industries, The Disney Company og senest Mölnlycke. Fem år på Gentofte Rådhus har jeg også oplevet, medens børnene var små og lige inden jeg blev værtshus-mutter. Et kæmpe privilegium, at have oplevet så meget, at der nu er energi til at give gode oplevelser til gæsterne.
Mette-paa-JC-sep-90_1_smallMette med tom bakke på Jernbanecafeen 1990.
4. generation er så mine børn Xenia og Alex, fra henholdsvis 1988 og 1990. Om en af dem vil overtage … hen ad sporet (eller vejen) må vi lade fremtiden vise. De ved i al fald begge hvad det handler om! Pt er de ved at skabe sig erfaringer med andre brancher, idet Xenia er blevet tandlæge og Alex læser økonomi og IT på CBS. Men også den type jobs handler jo om at patienter / kunder / kollegaer / gæster oplever fin service, får gode oplevelser og kommer igen! Nu nyder jeg at skabe det levende sted hvor gæsterne skal føle sig velkomne – Agnete Bjørlig, ejer i 3. generation