Nyhedsbrev: 4. marts 2016

Nyhedsbrev: 4. marts 2016

Sidste nyt fra JERNBANECAFEEN

Her er oversigten over kommende arrangement, som du også vil kunne følge på hjemmesiden under DET SKER

Første gang på JC – på tirsdag 8. marts kl. 19.30

Christian Lunn

også kendt som Krille vil optræde med klaver og sang. I 11 år har han underholdt fast på Skindbuksen – og før det på Pølsekroen på Bakken. Dagen er egentlig “ByggerBandens tirsdag”, men en af bande-medlemmerne skal på ski-ferie. ByggerBanden er retur 29. marts = 5. tirsdag i marts.

Jernbanecafeen fylder 83 – 21. april

I den anledning vil det glæde os at se cafeens gæster til fødselsdagsfest torsdag 21. april kl 17. Vi skal afsløre to nyerhvervede malerier af Alex Francis også kendt, som den danske Paverotti. Kunstneren har lovet at være tilstede & gi’ et nummer.

Jernbanecafeen har ligget i Reventlowsgade 16, siden 1933.

Min bedstefar, Thomas Christensen, købte forretningen i 1970 og drev den i 10 år. Derefter kom min mor, Mette Poulsen bag bardisken frem til, at jeg overtog hvervet, som restauratør i 3. generation! Vi håber naturligvis at se rigtig mange!

Tjener Betty fylder 60 – 14. maj

Jernbanecafeens gæster nye som gamle, samt Bettys familie og venner inviteres til reception med lidt saltstænger, masser af øl, sang og musik lørdag 14. maj kl 16-18

Betty er født og opvokset i Skagen. Hendes energi, positivitet og lyst til oplevelser førte hende til Kbh. Mor til to voksne sønner. Siden 1985 ansat hos Dansk Ejendomsmæglerforening, hvor hun nu arrangerer kurser. Siden 2011 aktiv hver anden fredag-lørdag på Jernbanecafeen med servering af hygge, drikke og en frisk replik. Kom og vær’ med til at fejre Betty!

Skønne fotos på vej til Galleri   her

Fra tjener Lasses Pilsner Øl-smagning 22. februar  

Fra Hotte, Flotte, Lottes fødselsdag 14. februar  

Romantisk Thy – ringforlovelse på JC

Hej Agnete.

Syntes bare lige jeg ville skrive til dig & fortælle lidt om vores lørdag d. 20/2-16 på JC.

Min søster fra Norge kom hjem på besøg & vi havde aftalt vi skulle ud på en bytur, så min søster & kæreste & undertegnede kørte over imod JC lørdag morgen. Vi ankom kl. 12,00 & på forhånd havde min søster givet mig en flagmedalje, hvis jeg hurtigt kunne drikke de 30 øl 🙂

6 timer & 55 minutter brugte jeg på at nyde de 30 øl, det er så også min personlige rekord!

Samtidigt uden der var andre der viste noget havde jeg medbragt forlovelses ringe til Sandra & mig, så lokkede Lasse til at overbringe min kæreste dem sammen med en flaske vodka.

Så vi havde den skønneste lørdag på JC med masser af hygge & sjov, vi kørte så hjem søndag formiddag, så det var et kort men godt besøg på JC.

Så er du informeret, vi traf jo ikke dig derinde.

Mvh Per Bach, Thisted Med sådan en hilsen føler værtshusmutter sig rig på oplevelser – også selvom jeg ganske rigtig ikke var på JC den lørdag. Kære Læser!  Jeg håber også du deler de forlovedes glæde! Og så er der naturligvis blomster på vej til de to!

Foråret er kommet – og med tre lækre Påske-øl

Midt i alle fjererne er der også alvor. Således skal I vide:

Jernbanecafeen er for nylig blevet tilmeldt trip advisor. Fødevarekontrollen har tildel os en stor-smilende rapport. Den er behørigt ophængt i døren! Også i år er det en stor fornøjelse at introducerer de lækre påske øl

Tuborg Påskebryg

Introduceret i 1913. Et livligt bryg med god fylde og en god balance mellem sødme og bitterhed. Ravgylden med flot hvidt skum, og duften er let krydret med udtalte blomsternuancer – en rigtig påskebebuder – 5,4%

Økologisk Påskeæg

Brygget efter stolte traditioner af de bedste økologiske råvarer. Kombinationen af undergær og rigelige mængder malte giver en fyldig karakter, mens den sydtyske humle fornemt afbalancerer maltens sødme med sin bitterhed – 5,8 %

Påske Stenøl

Første påskebryg i verden produceret med lavasten. Stenøllet har med sin afbalancerede harmoni opnået helt nye smagsdimensioner. Samspillet mellem lavasten, humle- og maltsorterne giver en fløjlsblød og eftertragtet smag. Skal nydes med respekt og omhu! 50 cl – 6,8 %

Flere seje medaljevindere fra januar 2016!

Check Jernbanecafeens hjemmeside og find de seneste medalje-fotos under Galleri. Klik her

Velkommen – på gensyn!

husk vi har åbent alle ugens 7 dage fra 7 morgen til 2 nat! 
Med venlig hilsen Agnete Bjørlig, ejer i 3 generation JERNBANECAFEEN kørt siden 1933 ved Hovedbanen udgang modsat Tivoli Reventlowsgade 16 | 1651 Kbh. V Tlf. +45 3321 6090  |  4035 4898 www.jernbanecafeen.dk