Vind flotte medaljer 

Vælger du værtshusets egen øl

Ja, så får du udleveret dit helt eget klippekort, og vi klipper hver gang du køber en 7 Ekspressen, uanset om det er på fad eller flaske. Efter 10 klip har du hygget dig til bronzemedalje, men du kan også vælge at fortsætte til sølv, guld eller flagmedalje!

Vi bestræber os på at tage fotos af alle guld- og flagmedaljevindere, mens medaljesangen afspilles. Medaljevinderne kommer i centrum og gæsterne klapper som oftest. Herefter trykker og ophænger vi vinderbillederne som dekoration i Dagligstuen.

En bar med et klart ankersymbol med teksten "EKSPRESSEN" under. Der er en juleagtig togfigur på toppen af ankersymbolet.
Rund logo med tekst 'Jernbanecafén' øverst, 'Reventlows Gade 16' nederst, og 'Etst. 1933' i midten, samt en stiliseret tegning af et tog.

Medaljevindere gennem tiden

Historietid

En helt særlig anekdote…

Siden tv-udsendelsen med Jøden har vi oplevet en ny slags pilgrimsfærd til Jernbanecaféen: vennegrupper, der rejser til København med ét eneste formål – at få en medalje. Helst den gyldne. Og helst med stil.

En tidlig lørdag morgen stod fire unge mænd klar ved døren kl. 07:00 – friske i blikket og med en plan så klar, at selv militæret ville nikke anerkendende. De var på guldmissionen. Intet mindre.

Tre af dem arbejdede med menneskerettigheder (en passende baggrund, når man planlægger at sætte sine egne på pause i 12+ timer). Den fjerde? Vi fik faktisk aldrig helt talt med ham – men ro på, han blev mere snakkesalig efter de første par ekspresser.

Undervejs bad de høfligt om lov til at hente brød fra bageren og pølser fra pølsemanden – og naturligvis fik de ja. Man skal jo have noget fast underlag til al den væde. De havde endda medbragt et Matadorspil, for intet siger “målrettet druk” som kartoffelkuren og fængslet i Nyhavn.

Omkring bronzeniveau (det vil sige cirka 10 stk. 7-EKSPRESSEN), begyndte flere af dem at gentage mantraet:

“Vi skal gøre det her… inden vi får børn!”

Fem personer spiller et brætspil ved et bord i en indendørs restaurant eller bar, omgivet af julepynt.
Fotografi af politiske plakater med glade mennesker, der smiler og holder medaljer, på en udstillings- eller markedsplads.

“Medaljen er ikke bare fin, men kan også bruges som øloplukker”

En rund, lyserød logo med tekst og en tegning af et tog. Teksten siger 'JERNBANECAFEEN', 'REVENTLOWSGADE 16' og 'EST. 1973'.